Jeg har altid gerne villet være lykkelig, have fat i det utal af de rigtige brikker, der tilsammen gør, at man går rundt og er i ligevægt.
Jeg er holdt op med at tro, at det er muligt, så længe jeg er, hvor jeg er, bor, hvor jeg bor, hvor vi har så meget og så lidt at kæmpe for. Hvor vi har mistet målestokken i de fleste af livets forhold. Jeg er skrækslagen for, at mine børn ikke kan blive til hele og gode mennesker i den overflod her i rækkehuset og omegn.
