»Der er jo noget særligt ved sandheden«, sagde vi til hinanden tilbage i halvfjerdserne.
Det vi mente var, at vi ku elske meget mere, hvis vi bare ku få lov. At vi gemmer en ømhed, som en blomst, der vokser under sne. At vi fik lov til at bruge alt for lidt af det, vi sammen kunne. Og ikke mindst: At andre går og høster frugten af vores lange dage.
Jo, jo, vi vidste det godt. Og det var også sådan, forfatteren Jesper Jensen digtede på albummet ’Den Første Maj’, der så forårslyset 1. maj 1971.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar