Kysternes fremtid er til diskussion. Bebyggelse af hidtil uberørte kyststrækninger er på vej, og bølgerne går højt. Danmarks 10 største byer ligger langs kysten, og af vores 30 største byer er 20 faktisk opstået med udspring i deres havne. Flertallet af danskere lever altså ganske tæt på havet. Diskussionerne om kysterne handler således ikke bare om økonomisk iltsvind i tyndtbefolkede områder, men også om, hvad fremtiden skal være for vores, samlet set, 8.750 kilometer lange kystlinje. Udviklingen kommer uanset hvad, men egentlige fremskridt skal vi kæmpe for.
Danmarks hovedstad har navn efter sin havn, og havnens metaforik og mytologi er til stede overalt i vores sprog og kultur. Det er med andre ord meget tydeligt, hvorfor vi kaldes en søfartsnation. For det er det, vi gør her – farer til søs – og vi har gjort det siden vikingernes tid. Havnebyerne er blevet rige og dynamiske netop på grund af deres havne. Udvekslingen af varer, de fremmede tungemål, knejperne, pakhusene og de store kraner har sørget for, at havnene altid har været udlængslens og drømmenes territorium – steder for afsked og gensyn, steder for hårdt arbejde og den sidste desperate hyre på en slowboat to China.
