Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ikke kun sexslaver

Thailandske kvinder tvinges til Danmark og ender i slavelignende forhold hos sexfikserede, dominerende danske mænd. Tror vi. Men virkeligheden i Nordvestjylland fortæller en anden og mindre sensationel historie, skriver Sine Plambech, som er cand.phil. i socialantropologi fra Lunds Universitet.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Transnationale ægteskaber er i fremvækst. Søg på nettet under mailorderbrides, og hundredvis af hits fremviser kvinder fra Asien, Rusland og det øvrige Østeuropa, der søger en ægtemand i Vesten. På dansk kaldes de postordrebrude. De thailandske postordrebrude giver indblik i motiverne hos en gruppe af verdens kvindelige migranter - kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab.

I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor der relativt mange thailandske kvinder. Kvinderne er gift, eller tidligere gift, med danske mænd. Ægteskaber mellem danske mænd og asiatiske kvinder er omgærdet af myter og forestillinger, nogle med hold i virkeligheden, andre baseret på sensationsfokuserede fremstillinger af udenlandske kvinder, der tvinges til Danmark og ender i udnyttelsesforhold hos danske mænd. Dette er i nogle tilfælde sandheden.

Men historier om vold og undertrykkelse dominerer vores billede af de udenlandske brude i så høj grad, at vi kun ser kvinderne som handlingslammede og svage. I vores offentlige debat opfattes og fremstilles de som ofre, fordi der er tale om fattige, uuddannede kvinder, som kommer fra ulande. Problemet er blot, at vores forestilling står i modsætning til 'ofrenes' egen selvopfattelse. De thailandske brude opfatter ikke sig selv som ofre, og det gør deres familier i hjemlandet heller ikke.

»En af mine veninder i Thisted har ti søstre og kusiner heroppe. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af kvinderne i hendes familie kommer hertil«.

Thailandske Chutima taler om sin veninde fra sprogskolen. Chutima selv er kommet til Danmark via sin storesøster, som har været dansk gift i mange år. Sammen har de også fundet en mand til lillesøsteren, som nu bor på den anden side af gaden i Nykøbing Mors. Thaipiger, kalder de sig selv, og jeg besøgte en gruppe af dem privat i deres små lejligheder, klubværelser og fine parcelhuse i Nordvestjylland; jeg blev hentet og bragt i deres konebiler, jeg mødte deres børn og så deres familiebilleder. Og mødet med pigerne fra Thailand viste, at det er en forsimpling at bruge ekstrem fattigdom som forklaring på deres ægteskaber med danske mænd. Det er også forkert kun at se dem som en handelsvare underlagt trafficking - organiseret handel med mennesker. Kvinderne rejser tværtimod ofte til Danmark via et familienetværk af søstre og mostre. De har selv besluttet at migrere - ingen af dem er blevet tvunget eller kidnappet - og bag beslutningen findes individuelle drømme om det gode liv, om kærlighed, om velstand for dem selv og deres familier. De ønsker samtidig at opnå selvstændighed og frigørelse fra traditionelle familiemønstre og kvinderoller, hvilket ellers ofte er det, de danske mænd håber at importere.

Vi betragter kvinderne som ofre, fordi en del af dem udsættes for vold. De danske krisecentre modtager mange udenlandske kvinder gift med danske mænd. Og kvinderne kan blive lette ofre for vold på grund af sprogbarrierer, manglende kendskab til dansk lovgivning og et svagt socialt netværk. Hvilket er et problem, der skal tages yderst alvorligt.

Men man må skelne mellem den handlekraft, thaipigerne viser, når de migrerer, og den offerrolle, deres danske ægteskab kan tvinge dem ind i. I udgangspunktet kan man sige, at de er ofre for hjemlandets hårde levevilkår, men det er ikke en offerrolle, som de passivt affinder sig med.

Thaipiger forlader deres egne familier for at drage omsorg for og give kærlighed til mænd i Vesten. Som modydelse for omsorgen har kvinderne mulighed for at sende penge hjem. Man kan kalde det global omsorgsøkonomi. Via ægteskabet i Danmark åbnes altså op for økonomiske overførsler fra kvinderne til deres familier i hjemlandet. I Thailand er overførselsøkonomi blevet en helt central økonomisk strategi for landets underprivilegerede - mange familier i Thailand har en søster eller datter i udlandet. Den globale omsorgsøkonomi fungerer også i Nordvestjylland, når Kita hver måned går hen til banken i Nykøbing Mors og sender 1.000 kroner til sine forældre i det nordlige Thailand.

I Thailand regner man med, at familiemedlemmet i Danmark optræder som en slags agent. Den thailandske kvinde i Danmark skal ikke blot sende penge hjem, hun skal også sørge for, at flere kvinder kan migrere. Hun skal så at sige bane vejen. Den danske mand ved godt, at der sendes penge til Thailand; hverken manden eller kvinden lægger skjul på, at økonomi er en naturlig del af grunden til, at hun er her. Kvinden ankommer med en opgave, som består i at få den danske mand til at vedkende sig familieforpligtelser på langdistance, og på den måde får manden bogstaveligt talt en ny familie, meget mere end kvinderne gør. Ægteskabet medfører familieforpligtelser, som manden ikke altid er klar over, hvad indebærer.

De danske mænd nærer ofte større romantiske forhåbninger til ægteskabet end thaipigerne. Mændene importerer sex, men de har i lige så høj grad en forestilling om, at de importerer omsorg fra traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste og oppassende kvaliteter. Egenskaber, de ikke mener at finde i samme grad hos danske kvinder. Problemet for mændene er, at kvinderne for det første ikke er ens, og for det andet er selvstændige kvinder, som har oplevet lidt af hvert i et barskt liv, oftest meget mere end den danske mand. Særligt de piger, der beslutter sig for ægteskab i Danmark i stedet for prostitution i Pattaya. Som en af ægtemændene forklarer: »Mange af pigerne er fra luderbarerne i Pattaya. Så står de der og siger, at de elsker den der mand, bare for at komme til Danmark. Så kommer de måske her til Mors, og så er det jo ikke sikkert, at den mand var lige præcis ham, de ville have, og så vil de skilles«.

Thaipigerne er væsentlige økonomiske aktører - væsentlige globale aktører, der bidrager til deres familiers overlevelse i hjemlandet samt til hjemlandets adgang til udenlandsk valuta og udvikling. Dette globale perspektiv indgår ikke i mandens forventninger, og man kan derfor lidt polemisk sige, at manden også kan blive et offer, fordi han bliver inddraget i noget, som han ikke er forberedt på. De 'lokale' mænd bliver ofre for de 'globale' kvinder. Paradokset er altså, at manden forventer en passiv pige, men får en målrettet kvinde. De er ikke kun aktører i og med, at de forlader hjemlandet. Kvinderne er på forskellig vis også handlekraftige aktører i Danmark, enten ved at blive skilt fra et utilfredsstillende ægteskab eller ved at starte egen virksomhed - ofte restaurant eller bordel; ved at have stor indflydelse i ægteskabet eller ved at agere som Kirsten giftekniv og skaffe nye thaipiger til Danmark. Men især ved at insistere på overførslen af penge til familien, for især derved lykkes postordrebrudenes mission.

De uindfriede forventninger forklarer, hvorfor der på nettet ligger op til flere anvisninger på, hvordan man tackler en kvinde fra Thailand, og det forklarer også til dels den udbredte vold. For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestillede sig. Den idealiserede forestilling om søde, asiatiske kvinder, der ikke er krævende, giver mændene forkerte forventninger, der fører til frustrationer, der kan ende i vold. Vold, der dog på ingen måde kan retfærdiggøres, uanset kvindernes ageren. Men vold, der fremprovokeres af et sammenstød mellem to modstridende projekter; omsorg versus visum. Et perspektiv, der demonstrerer, at kvinderne ikke bare er ofre, de er derimod på en gang uafhængige og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede. Ofte er kvinderne stærke og manipulerende, hvorimod mændene er svage. Både dem, der bliver manipuleret, og dem, der tyer til vold, når de ikke har andet at byde på.

Thailandske kvinder gifter sig ikke med danske mænd for at indgå i et undertrykkende og ydmygende forhold. Tværtimod kan giftermålet være udtryk for et ønske om selvstændighed samt flugt fra familiens snærende bånd, de traditionelle kønsroller, de thailandske mænd og de hårde arbejdsvilkår i hjemlandet. For kvinderne er rejsen mod Danmark også en søgen efter frihed. Hun er således ikke kun villig til at løbe en risiko som agent for sin familie, hun løber også en risiko for at kunne opnå frihed og respekt. Gennem medierne oplever kvinder i Thailand, at vestlige kvinder har frihed - en oplevelse, der understøttes af oplysninger fra det netværk af thailandske kvinder, som allerede er rejst.

Friheden kan ses i Nordvestjylland; der bor single-thaipiger, som enten er enker eller er blevet skilt fra deres danske mænd, efter at de fik opholdstilladelse. Man kan møde dem på diskotekerne i Nykøbing Mors, hvor også de gifte thailandske kvinder kommer, for i Danmark kan de danse og være ude om natten. I Thailand er det ikke tilladt for unge kvinder at gå i byen, men i Danmark er det alment accepteret, at gifte kvinder går i byen sammen - også uden deres mænd. Men ofte er det ikke accepteret af de thailandske kvinders danske mænd - det var ikke den type hustru, mændene søgte.

Vores syn på thaipigerne som ofre skyldes også den unuancerede kobling af begrebet trafficking med postordrebrude. Sammenkoblingen mellem postordrebrude og trafficking udspringer af forestillinger om fattige udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til ægteskab af vestlige mænd; dette handelsperspektiv knytter dermed også kvinderne til prostitution. Men den forestilling er ikke altid forankret i virkeligheden. Trafficking har inden for de seneste år fået stor bevågenhed både fra medier og forskere. Flere ngo'er og Socialministeriet har gennemført informationskampagner for at advare og oplyse potentielle ofre. Koblingen mellem postordrebrude og trafficking har altså socialpolitiske implikationer.

Prostitution, sexturisme, sexslaver, sexarbejdere, husholdningsarbejdere og postordrebrude; alle grupperne af migrerende kvinder bliver omtalt med det samme begreb, nemlig trafficking. Dermed overser myndigheder og ngo-aktivister de meget væsentlige forskelle, der er mellem de forskellige grupper og deres problemer.

Det er vigtigt med finere distinktioner, selv om forskellene kan være utydelige og grænserne flydende. At postordrebrude kobles unuanceret til trafficking og kun opfattes som ofre, slører deres frivillige deltagelse i transnational migration og det faktum, at de bidrager væsentligt til en verdensomspændende overførselsøkonomi udløst af global økonomisk ulighed.

Desuden, påpeger forskere, kan fremstillingen i medier, og fra myndigheder, af kvinderne som svage og lette ofre appellere til voldelige mænd. Man overser den store forskel mellem eksempelvis sexslaveri og ægteskab, når man taler om trafficking som udtryk for al kvindelig migration. Derved underkender man de thailandske kvinders evne til at træffe informerede logiske valg, for kvinderne ved godt, at der er en potentiel fare for vold og komplikationer ved at flytte til et nyt land. De kender historierne fra de andre kvinder, der er rejst.

Men frivilligheden må naturligvis holdes op imod kvindernes begrænsede muligheder i det thailandske samfund. Fri vilje betyder ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige økonomiske alternativer. Kvinderne migrerer primært for at opfylde væsentlige økonomiske behov inden for en specifik social og familiemæssig kontekst. De strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvinden og hendes families liv i Thailand, opfattes altså som potentielt mere faretruende end vold.

Derfor har vi et socialpolitisk problem; samfundets opfattelse af disse kvinders livssituation er i strid med kvindernes eget selvbillede. Alt for mange analyser af sårbare grupper tager udgangspunkt i et forsimplet billede af både ofre og af dem, som undertrykker dem. Men vi har ikke at gøre med klicheer som 'uduelige, voldelige mænd', 'sexslaver', 'migrant-kvinder', 'asiatiske brude', men med mennesker.

Mændene og kvinderne i ægteskaberne er en alsidig gruppe med forskellige ønsker, håb og drømme. Mennesker, der, som alle andre, indgår i sociale netværk. Mennesker, der både forsøger at opnå kontrol over deres egne livsbetingelser, at udøve magt, og som samtidig er genstand for andres magtudøvelse.

Kroniken er skrevet på baggrund af feltarbejde i Nordvestjylland blandt thailandske kvinder, der er eller har været gift med danske mænd. KILDER: Constable, Nicole, Romance on a Global Stage, University of California Press, 2003. Ehrenreich, Barbara & Hochschild, Arlie Russell, Global Women - Nannies, Maids and Sex . Workers in the New Economy, Granta Books, 2002. Lisborg, Anders, Fra moderne slaver til modige entreprenører - Om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark, Kvinder, Køn & Forskning,10 årgang. Nr. 3. Nyberg Sørensen, Nina., Den globale hjertetransplantation, FORUM/10.09.2003, www.kvinfo.dk. Sassen, Saskia, Countergeographies of globalization - The feminization of survival, Heinrich-Boell Foundation/Berlin, 19.-20. Februar 2002.








  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Kampagnetilbud: Prøv 3 måneder for 299,-

Få den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden