Kroniken

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Holberg er død - Holberg længe leve!

Hvad har Holberg at gøre i 2004 - ud over at være Årets Klassiker på Klassikerdagen i dag? En hel del, hvis vi ellers fornyer adgangen til Holberg ved at gøre ham digital og flermedial. Kronikøren er forfatter og ekstern lektor i kulturformidling ved Københavns Universitet.

Kroniken
FOR ABONNENTER

I dag fejres Ludvig Holberg (1684-1754) som årets klassiker i forbindelse med Klassikerdagen 2004. Vi fejrer ham, fordi han er død - 25. januar i år var det 250 år siden - og fordi han lever, om end mest som komediedigter. Det er overvejende som sådan, at han indgår i den kanon, som især gymnasieelever er tvangsindskrevet til at vide noget om - jævnfør den seneste debat om kanonlister, gymnasiereformer og (manglende) historisk paratviden hos 'de unge nu om dage'.

Holberg kan i den sammenhæng stå som et stort eksempel på, at vor tids problem ikke er, at gymnasieelever og andre smukke unge mennesker ikke har nogen paratviden om dit og dat, men at de søger og bruger deres viden på en helt anden måde, end ældre generationer er vant til - og at de gør det gennem andre medier end blot og bart bøger. Dagens vidensdannelse og -distribution er digital - og den minder ikke så lidt om, hvordan man søgte, brugte og producerede viden, hvis man var en ung mand for tre hundrede år siden og hed Ludvig Holberg. Der er blot mediet til forskel.

Det handler derfor snarere om at tilvejebringe et relevant materiale - f.eks. de store forfatterskaber som Holbergs - i en fagligt standardiseret og teknologisk kvalificeret form og i det mindste også som digital publikation (ved siden af en traditionel bogudgivelse), og ikke blot opsætte nok så moderniserede regler for, hvad der skal læses i hvilke bøger og eventuelt hvordan. Det ville Holbergs brugere på alle niveauer have gavn af.

Holberg keder, skrev hf-studerende Rasmus Clemmesen Løppenthin sidste år i Politiken (4. april 2003), fordi læsningen af ham reduceres til at skulle passe ind i periodekasser og klicheer, bestemt i forvejen og for lang tid tiden. For at komme ud over den situation kræver det, at læreren fra sin side slipper sin trygge trang til at holde fast i håndbogens facitliste og eleven fra sin side slipper sin trygge trang til at holde fast i mobiltelefonen og SMS-kommunikationen. Hvilket medie imødekommer begge 'dannelsestraditioner'? Internettet og den reelt frie adgang til forskellige kilder og tekster.

Hvad der trænges til er, at vi moderniserer vort syn på de medier, hvorigennem vi skal lære noget om Holberg, og på den videns- og brugerpraksis vi knytter til ham. Hvordan det kan ske, og hvor relevant Holberg dermed kan blive i og for vores tid, skal jeg prøve at anskueliggøre, først med et eksempel, dernæst med mere principielle overvejelser.

Først eksemplet, som er den mest kendte og udbredte af alle Holbergs tekster: 'Jeppe på bjerget'.

Holbergs komedier var i deres egen tid i tæt dialog med genrens historiske konventioner og fyldt med revy, samtidssatire og revselse af personer og dårskaber i den lokale andedam. Især folk, der gjorde sig klogere eller dummere, end de var, og folk, der ikke var i kontakt med sig selv eller var det på bekostning af andre, var han efter. Komedierne drives frem af energiske sammenstød mellem historisk nedarvede privilegier (personificeret af familiens patriark) og samtidens eller fremtidens opgør herimod (personificeret af de unge og elskende), mellem konventioner og kaos og krav og kærlighed. Det har alle nye generationer af teaterfolk og publikum gennem i hvert fald de sidste hundrede år fundet fornøjelse ved at spejle hinanden i.

'Jeppe på bjerget' er en speciel komedie og har haft en særlig tiltrækningskraft. Tænk bare på rækken af ældre folkelige skuespillere som Osvald Helmuths og Buster Larsens fortolkninger af Jeppes: »Hvad er dog dette?«. Men derudover har der op gennem det 20. århundrede været en række 'angreb' på denne folkelige, noget anakronistiske, sentimentale og i hvert fald naturalistiske Jeppetradition (mere om det naturalistiske Holbergbillede i Bent Holms Kronik i Politiken (15.6.). Tre af det seneste årtis markante og vidt forskellige Jeppefortolkninger er i den henseende Asger Bonfils og Bent Holms iscenesættelse fra 1994 med en ung Jens Albinus som en ny og anderledes Jeppe, Staffan V. Holms 'Jeppe 96' og senest Ole Bornedals 'Jeppe!' med Thomas Bo Larsen. De tre iscenesættelser gik ikke blot op mod traditionen, men søgte på forskellig vis at få et yngre teaterpublikum i tale, for hvem Holberg ikke er en dannelsesmæssig selvfølgelighed.

Thomas Bo Larsens Jeppe i Bornedals 'Jeppe!' var en moderne enegænger, der understreger, at Jeppe aldrig har været folkets repræsentant. Historisk set er Jeppe en bonde, men komedien blev på Holbergs tid ikke spillet for bønder, men derimod for et byborgerligt publikum, hvis livssfære var Jeppe fremmed og vice versa. 'Jeppe på bjerget' reflekterer i den paradokse forstand Holbergs oprindelige publikums livssfære ved at markere dets fravær i stykket - i modsætning til de fleste andre Holbergkomedier, der enten direkte trækker på den for et datidigt publikum genkendelige byborgerlige livssfære (f.eks. 'Den stundesløse' og 'Den vægelsindede') eller bygger komedien op på sammenstødet mellem fæstebøndernes og byborgernes livssfære ('Erasmus Montanus').

Nye iscenesættelser af 'Jeppe på bjerget' som 'Jeppe 96' og 'Jeppe!' frigør Jeppe fra hans fæsteliv og rykker ham ind i udkanten af en moderne storbys livssfære, hvor han lever og dør som alt andet end den soldat, han gerne - i Holbergs tekst - ser sig selv som. Jeppe er blevet en af storbyens poetiske, politiske og eksistentielle outsidere eller direkte outcasts (i 'Jeppe 96'). Det betyder, at han tilhører den livssfære eller det segment, der kendetegner det nye og moderne publikum (som især fyldte salen til 'Jeppe!'); Jeppe er nok rykket demografisk tættere på sit publikum, men hans position over for publikum er den samme som hos Holberg: Hans livssfære er ikke uigenkendelig for, men afgørende forskellig fra publikums, og det er det, disse iscenesættelser tematiserer - som Holberg gjorde det på sin tids betingelser. En afgørende forskel på 1723 og 2002 er, at nu kan vor tids Jeppe faktisk godt sidde i salen som del af et moderne publikum.

Og dermed er vi fremme ved de principielle overvejelser over, hvad Holberg har at gøre i 2004, og hvilken adgang vi har til ham.

For tænk nu, hvis f.eks. gymnasielæreren og -eleverne uanset tid og sted kunne få syn for sagn om ovenstående ligheder og forskelle mellem Jeppe anno 1723 og i vores tid. Det ville kræve, at de havde fagligt og teknologisk kvalificeret adgang til 'Jeppe på bjerget' i Holbergs oprindelige version og sammenhæng, i forskellige folkelige fortolkninger fra det 20. århundrede (den Jeppe, som elevernes forældre og bedsteforældre kender og holder af), og i de omtalte nyeste iscenesættelser af komedien.

Hvordan og hvor kunne de få det? På internettet ved at gå ind på en hjemmeside, der indeholdt Holbergs tekster og en række kontekster af forskellig slags, f.eks. videoklip og scenemanuskripter fra teatrenes fortolkninger af 'Jeppe på bjerget'.

Forestil Dem, kære læser, at de store gamle forfatterskaber, til hvilke ingen mere ejer ophavsretten og da slet ikke fortolkningsretten, var gjort frit tilgængelige på internettet. Ikke i større eller mindre fragmenter, sådan som det allerede sker, lagt ud på nettet af hvem som helst af os, der måtte have tid, lyst og teknologisk snilde dertil; men som virkelig samlede værker, bearbejdet, redigeret og digitaliseret af professionelle fagfolk og distribueret ud på nettet i en form, der gjorde disse digitale publikationer til moderne standardreferenceværker - dem, hvortil hvem som helst af os ville søge og henvise fra, når vi havde brug for det: forskere, teaterfolk, kulturinstitutioner, journalister, gymnasielærere og -elever, folkeskolelærere, forfattere etc. Det ville virkelig i begge ordets nutidige betydninger blive kanon.

Som det blev omtalt i Politikens Søgetips 14.8., så findes der allerede en hel del klassisk litteratur frit tilgængeligt på internettet; hvad der ikke blev omtalt var, at kvaliteten af den er mildt sagt meget varierende. Med kvalitet mener jeg ikke de tilgængelige litterære teksters æstetiske, etiske, historiske, filosofiske eller bare litterære værdi i sig selv. Det drejer sig derimod om den udgivelses- eller editionsfaglige kvalitet, der ligger bag de enkelte tekster, og om den teknologiske kvalitet og æstetik, hvormed disse tekster digitaliseres, publiceres og distribueres på internettet. Det er en større faglig diskussion, der ikke skal tages her (mere herom i den netop udkomne 'Ind i Holbergs fjerde århundrede').

For det vigtigste er at påpege, hvilke ultimative fordele der er ved, at litteraturen og dens kilder publiceres digitalt. For det første er den digitale publicering ikke nogen konkurrent til bogen, tværtimod kan den direkte understøtte den; for det andet bygger den digitale publicering på et moderne brugerbegreb, der ofte mangler i traditionelle bogudgivelser og i offentlige litterære debatter.

Det handler kort sagt om at få den litterære kanon rykket fri af de romantiske dannelsesforestillinger, som debatten omkring den stadig hænger fast i, og få den transformeret derhen, hvor vi for længst er inden for en række andre offentlige domæner - nemlig fra det faglige formynderi til det frie, informerede brugervalg.

Lad os følge 'Jeppe på bjerget' videre som et principielt eksempel.

Læseren er f.eks. en gymnasielærer eller en universitetslærer, som sidder med sin institutions eksemplar af den nye tekstkritiske bogudgivelse. Heri læser han 'Jeppe på bjerget'. Den skal bruges som en del af tekstgrundlaget til et introducerende kultur- og litteraturhistorisk studieforløb i 'Holberg og oplysningstiden'. Han læser dertil bogudgavens kommentarer, samtidig med at han afgrænser relevante tekststeder i komedien, som han finder frem i den digitale udgivelse via projektets hjemmeside og sender eller 'linker' videre til sine elever eller studerende, der læser dem på egne skærme.

Fra den digitale version kan underviseren endvidere søge - med enkelte søgeord og få klik med musen - direkte videre til relevante kontekster til sit lille tekstudvalg. Det være sig litteraturhistorisk uddybende kommentarer, der oplyser ham om 'Jeppe på bjerget's mulige forlæg eller hypotekster. Det være sig tidligere tiders forskellige tekstudgaver af komedien. Det være sig andre kommentarer og kontekster af bl.a. teaterhistorisk og tekstdramaturgisk art.

Relevante tekststeder fra alle disse - nu digitaliserede - kilder vil kunne bringes til at blive kaldt frem på skærmen parallelt med hinanden - f.eks. på søgeordet 'karneval', 'magtsyge' eller 'tolerance'. Dermed har læseren et aktivt og informeret grundlag for at udvælge og udarbejde et tekst- og undervisningsmateriale til brug for studieforløbet - og f.eks. til brug for faglige øvelser i at producere en 'normaliseret' eller moderne version af udvalgte tekststykker.

Hvis denne holbergske hjemmeside endvidere også rummede adgang til ikketekstlige resurser, som f.eks. digitale videoklip fra teatrenes iscenesættelser af 'Jeppe på bjerget', blev gevinsten åbenlys for eleverne: Med ovenstående eksempel på moderne Jeppefortolkninger in mente at forstå Holbergs samfundssyn ved hjælp af vores tid og i vores tid. Dermed kunne gymnasielæreren og -eleverne, lige meget hvor de hørte til i landet, få syn for sagn via internettet: Dette var Holberg i hans egen tid, dette er Holberg i vores tid. Den pædagogiske gevinst er åbenbar: En øget historisk situationsfornemmelse øger interessen for historisk (parat)viden og sætter vores egen tid i perspektiv.

Jeg har holdt mig til et - meget kendt - eksempel. Andre temaer, der går på tværs af Holbergs mange forskellige historiske, moralfilosofiske, essayistiske og satiriske skrifter kunne være taget op. F.eks. nogle af vor tids buzz-words som 'fundamentalisme', 'tolerance' og den slags, som Holbergs forfatterskab rummer forbløffende mange forskellige og for vores tid særdeles vedkommende betragtninger over.

Holberg er en del af vor fælles kulturarv (jævnfør det nye kanonudvalgs forslag til en vejledende kanonliste); men en sådan kulturarv bør faktisk og konkret bringes i kontakt med vor tids brugere og medier - på disse brugeres og mediers betingelser, men på en måde, der understøtter den klassiske kulturarv (i parentes bemærket er man langt fremme på dette punkt i Sverige).

Den store og kostbare bogudgivelse er, hvis den står alene, en kulturel såvel som teknologisk forældet form at formidle kulturarven efter f.eks. Holberg i. Store dele af Holberg udgives også allerede til fri og gratis brug på internettet - af i princippet hvem som helst og henvendt til i princippet hvem som helst. Negativt betragtet har internettets muligheder for digital publicering og distribution medført en faglig - editionskritisk - vilkårlighed, der gør det vanskeligt at bruge de digitale udgivelser som fælles referencerammer. Positivt betragtet har internettet skabt helt nye forestillinger om, hvad tekstudgivelse, værk- og brugerbegreb er for størrelser i en moderne verden.

Men hvorfor ikke kombinere den boglige og den digitale publikation med hinanden? Det kræver et opgør med det gamle hierarkiske værkbegreb og elitære brugerbegreb, der siger, at bøger er bedst og deres læsere de udvalgte. Bøger er uerstattelige, de kan ikke afløses af f.eks. den digitale bog eller internettet. Men omvendt kan klassiske tekster udgivet alene i bøger ikke erstatte internettets brugerfunktioner.

Tekster aktiveres ikke mere kun i forskerens studier af dem og af autoriserede udgivere og fortolkere, men i langt højere grad end hidtil erkendt også af de valgte publicerings- og distributionsformer. Hvis det også sker på det digitale medies betingelser, så udvikler det også nye brugsfunktioner og skaber nye brugere - og ny historisk viden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce