Tiden nærmede sig midnat natten mellem 30. november og 1. december 1956, da toget langt om længe kørte ind på Padborg Station. Om bord var omkring 1.000 flygtninge, der var flygtet fra deres hjem i Ungarn efter den sovjetiske invasion i landet. Det var bidende koldt, men på stationen ventede danskere med kaffe og wienerbrød – og en varm velkomst til Danmarks nye borgere.
To uger forinden var en række organisationer blevet indkaldt til et møde i det danske Udenrigsministerium og havde fået til opgave at tage imod de ungarske flygtninge og hjælpe dem på plads i det danske samfund. Organisationerne havde i nogle år samlet penge ind sammen under navnet Dansk Flygtningehjælp, men konstruktionen blev nu ændret til en egentlig organisation. Dansk Flygtningehjælp var født.
