I min barndoms jyske landsogne talte de voksne medlidende om de sjældne ’særlinge’, gammeljomfruerne og pebersvendene.
Det var synd for gammeljomfruerne eller pebermøerne (ugifte kvinder over 30), som sad i små kår, fordi de ikke havde nogen forsørger. Og det var synd for pebersvendene, som var usunde og boede i et farligt svineri, fordi de ikke havde nogen til at lave mad og gøre rent.




























