0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Demokrati er altid en kamp. Det har det også været i Danmark

Grundloven fra 1849 bliver ofte fremhævet som beviset på den fredsommelige danske model og vores dybe demokratiske rødder. Men grundloven opstod ikke fredeligt, og den var ikke egentligt demokratisk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi fik vores grundlov på fredelig vis og ikke gennem blodige revolutioner«, understregede statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin grundlovstale i 2002.

Og han fortsatte: »Netop det siger meget om os danskere. Vores evne til at tale om tingene. Vores evne til at samarbejde«.

Selv om Nyrup Rasmussens ord har 15 år på bagen, er der tale om en velforankret og udbredt opfattelse: at grundloven fra 5. juni 1849 lagde grunden til det moderne demokrati på en særlig dansk måde, fredsommeligt og roligt, mens andre lande gennemlevede blodige borgerkrige og revolutioner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.