Da Jean Valjean i begyndelsen af ’Les misérables’ forlader fængslet, hvor han har siddet inde for tyveri, får han udstedt et gult pas som identitetspapir.
Med det i hånden kan han ikke tage arbejde på lige fod med resten af samfundet, han vil aldrig få de samme rettigheder som sine landsmænd, og resten af livet vil han være at regne for udstødt.
Sådan brændemærkede man i 1862’s Frankrig kriminelle, der trods overstået fængselsstraf for alt i verden aldrig måtte glemme, hvad de havde gjort.
Heldigvis er der sket meget siden dengang. Vi har i nogen grad vristet os fri af den tids hierarkiske menneskesyn og etableret et samfund, hvor alle, der oprigtigt vil have en chance til, kan få det.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar