Krogerup Højskole blev med Anden Verdenskrig som det dystre baggrundstæppe skabt i 1946 som en medborgerskole, der skulle uddanne ungdommen til demokrati og deltagelse.
Med Krogerups stifter Hal Kochs ord skulle højskolen være for dem, der havde den »indstilling, at tingene ragede dem, at de havde et medansvar for, hvorledes livet mennesker imellem formede sig«. Her skulle man beskæftige sig med det, »der vender udad imod det fælles«, de sociale og økonomiske problemer i tiden, ungdommens udfordringer og – ikke mindst – demokratiets tilstand.


























