Det er set før, også før kunst blev en statsautoriseret kompetence med skoleregulativer, whistleblowerordning og advokatredegørelser: En mester vækker med en blanding af sød og skræmmende musik en opadstræbende lærlings evne til at kende sig selv. Den yngre øjner sandhedens lys, men blændes og overfaldes i erkendelsens velvære af en kvalmende eftersmag.
At inspirere til selvdannelse er ikke nogen nem disciplin. Nemt kan det heller ikke være at sidde som vordende kunstner på den anden side af bordet, når pensum hverken er cosinus, sinus eller det periodiske system, men noget, der forhandles mellem en anerkendt lærers og en myndig elevs fornemmelse for skønhed.


























