Vi skriver 1979. Det er en mørk og kold aften. En kvinde sidder i en folkevognsboble og gemmer sig bag rattet. Når der er fri bane, skal hun blinke med forlygterne. Hun trykker sig godt ned i sædet for ikke at blive set, når politiets patruljevogn ruller forbi. Hjertet banker ekstra hurtigt denne aften.
Hun gemmer sig lidt for længe og får aldrig blinket med lygterne, for rødstrømperne længere henne ad gaden er utålmodige. De har allerede set, at salatfadet er kørt forbi. Bevæbnet med soveposer, sovepiller i pølser til eventuelle politihunde samt alibi for at være til kvindekonference småløber de i ly af mørket og parkerede biler på Nansensgade i det indre København.




























