Min afdeling arbejder i et telt for tiden. Hæve-sænke-bordene og de ergonomiske skrivebordsstole er blevet udskiftet med en bærbar computer i skødet, siddende på en desinficeret plastikskammel.
Den private garderobe er foldet sammen i en bunke oppe på kontoret i venten på, at vi efter vagtens afslutning kan afklæde os de hvide uniformer og de blå engangsforklæder. Jeg må indrømme, at jeg til en start var både nervøs og utilpas i situationen. Jeg er læge – ja – men nu er jeg langt fra hverdagen, som jeg kender den.
Hvis man skulle tage et billede, som blot indfangede teltet og en smule af omgivelserne, ville man nemt – hvis man skulle have lyst til det – kunne snyde nogen at tro, at billedet er taget i en krigszone.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar