De seneste måneder har vi været vidne til et længe ventet oprør mod sexisme i det danske samfund. Sexisme forstås som fordomme, stereotyper eller diskrimination – typisk mod kvinder – på baggrund af køn.
Debatten har primært drejet sig om den sexisme, der forårsager seksuelle krænkelser i arbejdsmiljøet. Det har været et oplagt og tiltrængt sted at starte.
Men kønsdebatten skal udvides til flere områder af sexisme, så andre kvindestemmer også bliver hørt. De kvinder, hvis liv har været dybt berørt af en mere subtil – dog stadig livsødelæggende – form for sexisme.
Et af de områder er den strukturelle sexisme, der har psykologiseret kvinders sygdomme og dermed bremset biomedicinsk forskning med alvorlige konsekvenser for kvaliteten af den behandling, især kvindelige patienter modtager.
Det er især gået ud over os patienter med ME (myalgic encephalomyelitis) – en neuroimmun sygdom. Selv 90 år efter at sygdommen blev opdaget, kan vi ikke tilbydes pålidelig diagnosticering eller effektiv og empatisk behandling. Og vi må fortsat kæmpe imod et opslidende stigma og et utrygt social- og sundhedsvæsen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar