Hvorfor ser vi så sjældent udøvende kunstnere løfte deres røst i samfundsdebatten? Det er et spørgsmål, som mange rejser ikke mindst i en tid, hvor vi har været afskåret fra det direkte møde med kunsten og kulturen i lange perioder det forgangne corona-år.
Selv har jeg oplevet den stigende interesse for spørgsmålet fra forskellige kanter. Bare inden for de seneste måneder har jeg haft fornøjelsen af både at tale til en stor public-service stations kulturafdeling om, hvad jeg mener er mangler i dækningen af kunst og kultur, jeg er blevet interviewet til en undersøgelse, som Kulturministeriet åbenbart er i gang med at lave om emnet, og for nogle uger siden deltog jeg i paneldebat på et udstillingssted om netop dette.




























