Lige siden min første fugletur som dreng har jeg været fascineret af fugle. Selv om der er blevet længere mellem turene i naturen, har jeg ingen grund til at hænge med næbbet, for jeg drømmer tit om fugle; jeg læser om dem i romaner og ser dem på billeder og i film, og når jeg besøger kirken, svæver Helligånden i skikkelse af en hvid due over mit hoved.
Og det er måske ikke så mærkeligt, at fuglen så tit flyver ind og ud af vores bevidsthed, for den er et af de mest betydningsmættede symboler, ikke blot i vores egen kulturkreds, men i alle kulturer.
