History will teach us nothing«. Ordene er Stings, men fra tid til anden er det nøjagtig den følelse, jeg får, når jeg tænker på uddannelsespolitik. Det gælder ikke mindst, når jeg retter blikket mod videregående uddannelser, som i de sidste 10-15 år har været et skib uden retning – og hvor vi nu er på nippet til at gentage fortidens synder fra ungdomsuddannelsesområdet.
Jeg tænker her på Reformkommissionen og derefter regeringens udspil til en dramatisk omkalfatring af universitetsuddannelserne med nye fireårige kandidatuddannelser som omdrejningspunkt. Der er mange gode intentioner i forslaget, men jeg savner i den grad en analyse af og blik for, hvilke konsekvenser det vil have for den samlede videregående uddannelsessektor – og ikke mindst det samfund, sektoren uddanner til.
