Lyt til artiklen
En beskeden aktivitet kan få stor virkning på eftertiden. Det var, præcis hvad der skete, da en 22-årig franskmand i 1888 skrev et lille stykke for klaver. Ungersvenden hed Erik Satie og stykket Gymnopédie nr. 1., der var nemlig to andre. Det er meget melodisk, enkelt og med en tone, der er så særegen, at den momentant glæder hjernens hørecenter.
Det skulle vise sig, at Satie havde skabt et hit, der ustandseligt bruges som underlægning i tv og radio. Det duver blidt som et bomuldsgardin i forårsbrisen, og det fik stor betydning for udviklingen i fransk musik. Musikfolk tænkte: Hvad pokker er nu det?
