Det tempo, der greb mig, da jeg forsøgte mig som lønmodtager i et fast job, sugede alt overskud og rum til andre mennesker ud af mig. Efter et år var jeg så forpustet og desillusioneret, at jeg måtte forlade mit drømmejob. Det her er beretningen om, hvordan jeg på egen krop mærkede, at næstekærligheden må have trange kår i et højaccelererende samfund som vores.
Lise Rønne: Jeg blev et mindre kærligt menneske, da jeg trådte ind på det traditionellearbejdsmarked
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg følte mig virkelig klar, da jeg, for godt og vel et år siden, begyndte i mit nye job. Jeg havde netop haft et par år som henholdsvis studerende og freelancer med varierende arbejdstider og stod nu for at træde ind i mit drømmejob som forlagsredaktør.
For første gang i mange år skulle jeg arbejde 8-16 plus-minus, og jeg glædede mig virkelig til det hele. Jeg ønskede den faglige udfordring og så super meget frem til at få kollegaer efter et par lidt ensomme år uden. Jeg ville, med andre ord, virkelig gerne være en, der gik på arbejde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
