DET STARTER i vuggestuen. Set som enkelthændelse, og som voksen, kan pinen virke banal: En aflevering i en daginstitution – gråd, fortvivlelse, utryghed og en følelse af at blive forladt hos det lille barn, som ikke kan tale.
Et udtryk for separationsangst, bliver de gentagne episoder om morgenen kaldt af pædagogerne, som understreger, at det en fase og en naturlig del af barnets udvikling. Og det er det også, for hvis barnet ikke udtrykte angst og fortvivlelse ved aflevering, ville tilknytningen til forældrene være svag – måske problematisk. Så det er en god ting, at barnet skriger og rækker ud efter dig i desperation: pines uden at blive hørt. Det er et udtryk for den nære og trygge relation, der er opstået i løbet af det ene års barsel, som vi tildeler forældre i Danmark.
