27. januar indtraf den katastrofe, som vi havde håbet på og i lyse stunder vel også troet på, at en ihærdig indsats i løbet af de foregående ca. to et halvt år havde kunnet afværge: På denne dato modtog vores eks-svigerdatter af thailandsk herkomst (som jeg for nemheds skyld her kalder TT) nemlig besked fra Siri (Styrelsen for international Rekruttering og Integration) om, at hun senest inden 30 dage skulle forlade landet, og ydermere, at hun kun måtte bruge perioden inden seneste udrejsefrist til »at forberede sin udrejse fra Danmark«.
Så hendes arbejdstilladelse blev inddraget med øjeblikkelig virkning, og fra dag til anden blev hun derfor tvunget til at indstille sit arbejde hos Kolding Kommune, hvor hun ellers havde været ansat som rengøringsassistent siden oktober 2018 og siden maj 2020 med en månedlig arbejdstid på mindst 130 timer, som af Kolding Kommune opfattes som fuldtidsbeskæftigelse. Jamen hvad var da grunden til, at Siri gav TT ordre til hurtigt at afvikle sit liv i Danmark? Svaret på det kræver et rids af forhistorien:
