Da jeg havde en deprimeret 8-årig, der ikke ville ud af sit værelse og jævnligt sagde, at han ikke ville leve mere, opdagede jeg en ting om mig selv. For det første var min autopilot, at mentale udfordringer ordner vi selv i familien, men efter et år med ondt i maven hos både mor og barn, hver gang han skulle i skole, og en sommerferie buret inde, gik det op for mig, at jeg ikke selv kunne løse det her.
Det var større og mere omfattende, end mine evner rakte til. Jeg ringede til kommunen, og de sagde: For at få hjælp vil det være en god ide at få ham udredt. Og det var dér, jeg opdagede noget om mig selv. Jeg opdagede, at jeg havde en fordom om forældre, der tillader, at deres børn får diagnoser.


























