Imran Rashid er speciallæge i almen medicin, forfatter og hovedstiller af Borgerforslaget 'Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge!'
Grundloven er fra en tid før digitalisering, sociale medier og kunstig intelligens. Det er på høje tid, at vi reviderer loven for at sikre vores rettigheder – før en algoritme gør det for os.
Imran Rashid: »Der findes en udfordring, der langt overstiger alle de andre udfordringer i den digitale verden«
Lyt til artiklen
Henter...
Den danske grundlov afløste kongeloven af 1665 og markerede dermed overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki samt en mere demokratisk styreform. Baggrunden for loven var de revolutionære, demokratiske og nationalpolitiske strømninger, der prægede det meste af Europa i første del af 1800-tallet, og ønsket om forandringer.
Blandt meget andet indeholdt loven nogle ekstremt progressive og fremsynede paragraffer, der var helt uhørte i samtiden, f.eks. borgerlige frihedsrettigheder såsom ytrings-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed samt forbud mod vilkårlig fængsling (par. 85, 87, 91, 92, 93).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.