»Hvordan har du det?«. Jeg ved godt, at der ikke spørges til, hvordan jeg har det med klimaet eller krigen, de døde og lemlæstede i Ukraine eller Gaza, men det strejfer mig alligevel. Det er mit helbred og min hverdag, det handler om.
Jeg vil gerne svare ærligt, men har mest lyst til at fortælle om det, jeg kan, og alt det, der fungerer, om de organer og dele af min krop, der stadig, uden særlig opmærksomhed, yder det, de skal, 24 timer i døgnet, at jeg dagligt forundres over deres vedholdenhed og loyalitet og samtidig ærgrer mig over min manglende vedligeholdelse og fokus på de områder, der begynder at skrante. Skal jeg svare i forhold til et scenarie, der kunne være bedre, værre eller helt uproblematisk?


























