Lyt til artiklen
Det føltes som et lyn fra en klar himmel. Jeg havde haft en totalt ukompliceret graviditet. Jovist havde jeg en smule kvalme en gang imellem, og kaffelysten var næsten forsvundet. Men i de ni måneder, min krop arbejdede på at skabe det, der skulle vise sig at blive min søn, var jeg mobil og kunne alt, jeg ville.
I uge 25 fløj jeg til Porto sammen med min kæreste, hvorfra vi vandrede knap 300 kilometer nordpå og godt 14 dage senere kunne sige, at vi havde gået Den Portugisiske Camino. I sommerferien klarede jeg heden på familieferien til Sydfrankrig, de obligatoriske besøg ved jordemoderen føltes næsten overflødige, og jeg kunne mere eller mindre arbejde helt op til termin.
