I årtier har der været fokus på, at elever i skolen har skullet analysere sig frem til, hvad tekster betyder, så de har kunnet opfylde folkeskolens krav og mål til prøven i 9. klasse. Det har ført til en akademisering af undervisningen i litteratur helt fra børnehaveklassen og op til 9. klasse. At læse litteratur er blevet en aktivitet, hvor litteraturglæden har trange kår. Analyseskemaer og mesterfortolkninger har hærget læsning af litteratur, så eleverne har troet, at også læsning af skønlitterære tekster har et facit.
Som en børnebibliotekar udtrykker det: Når jeg tager en billedbog frem for en børnehave, tror de, at de skal have en test og spørges om det ene og det andet. Enhver indskolingsklasse i det ganske land har plakater med handlingsbroer, og de ældre klassetrin har modeller for personkarakteristik og ordforklaringer til litterære begreber hængende på klassens opslagstavle, som om litteratur har en facitliste ligesom matematik.
