Kronik afNaila Bugyi-Bozo

Naila Bugyi-Bozo er læge.

Jeg føler mig amputeret i konsultationen, når jeg ikke kan forstå min patient. Det er fagligt uforsvarligt, uligheden i sundhed øges, og i stedet for at gøre mit arbejde som læge ordentligt, går jeg i stedet politikernes ærinde med meningsløs symbolpolitik.

Læge: Det fungerer ikke i vores kliniske hverdag, at al vores lærdom er baseret på den hvide mand

Patienten kom med 112. Var det en etnisk 112? Nej, nej, hun taler også fint dansk.

I alle de danske regioner fremhæves, at man arbejder for lighed i sundhedsvæsenet. I Region Syddanmarks sundhedsvision, hvor jeg arbejder, står der, at »lighed i sundhed opnås, når der i forebyggelse og behandling tages hensyn til, at mennesker er forskellige og har forskellige behov for ressourcer«. Indførslen af tolkegebyret underminerer princippet om lighed i sundhed ved at blande integrationspolitik med sundhedsvæsenets primære formål: at tilbyde sundhedsydelser uanset baggrund. Sundhedsvæsenet er i forvejen hårdt presset, og med tolkegebyret har man skabt flere udfordringer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her