Det sidste stykke tid har jeg måtte kæmpe meget med mine egne begrænsninger, både som menneske og i høj grad som mor. Hvem ville ikke gerne være supermor; altid diske op med hjemmebag, altid ha' en spotless bolig, et velklædt rent barn, der bare sover og spiser, som mor vil? Jeg vil fandme gerne! Men det forholder sig sgu bare ikke sådan. Og jeg vil vove at påstå, at det sjældent forholder sig sådan for nogle. Så skal vi ikke bare smide kortene på bordet med det samme?
Hej, jeg hedder Karoline, og nogle gange så kan jeg virkelig ikke li' mit barn! Jeg overvejede endda at bruge ordet "hader" her, men det syntes jeg alligevel var for voldsomt et ord. Men det er fakta - nogle gange så synes jeg fandme, at min datter er en kæmpekæmpe møgunge, og har mest af alt lyst til at skrige højt og kaste mig selv ud over altanen.
