Endnu et af lars Løkkes 10 punkter som Danmark skal når inden 2020, og som rød blok nu har mulighden for at realisere. NIH - filosofien fører ikke nogen steder hen, der er sund fornuft i at færdiggøre hvad andre ikke lykkedes med!

I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med flest vækstiværksættere. Vækst og innovation kommer ikke af sig selv - det kræver gode vilkår for virksomhederne. Noget af det handler om finansiering. Andet om klarhed omkring den fremtidige regulering. Noget tredje om brobygning mellem videns institutioner og erhvervsliv. Det korte af det lange er, at vi har brug for nye erhvervssucceser. Virksomheder, der står stærkt på et voksende marked - og ikke bare virksomheder, der er i stand til at fastholde deres position på et krympende marked. Hvad nytter det at være verdens bedste producent af en teknologi, der er ved at blive forældet. Det er der ikke megen vækst i. Skal man derfor skabe innovation, er det grundlaget for innovation man skal fokusere på. Det mest indlysende der springer en i øjnene, er den begrænsede kontakt flade der er mellem undervisnings institutioner og industrien. Her er det først og fremmest ingeniører, der i langt højere grad under deres studie tid skal eksponeres for industrien, og involveres i projekter med industrien. Der er naturligvis virksomheder der har en størrelse og et niveau, hvor forskning er en naturlig og nødvendig del at virksomhedens kultur. Der er også virksomheder der er så små, at forskning ikke kommer på tale, og innovation er enten helt fraværende, eller yderst sparsomt både kvantitativt og kvalitativt. Til disse virksomheder kunne en institution som DTU have ansat konsulenter der alene tog ud til virksomheder under en hvis størrelse, og granskede deres produkter og infrastruktur, for derefter at vende tilbage til institutionen med informationen. På institutionen kigger en udvalgt projekt gruppe på den tilvejebragte information, og arbejder sig frem til løsninger på forbedringer der kan fremme virksomhedens salg, patent situation, arbejdsgange, struktur og produkt udvikling og udvidelse. Målet er at fremlægge projektet for virksomheden, som derefter i fællesskab med institutionen udvikler et operationelt forløb, såvel finansielt som praktisk. Biblioteker som i dag er forholdsvis stillestående institutioner, kunne i højere grad tjene som oplysningscentraler, der havde som funktion at sikre at viden kom frem til de mennesker der havde brug for den, samtidig med at de beholdt deres lagrings funktion. Det ville kræve at nye typer af bibliotekarer blev uddannet, med fokus på at finde måder viden kan anvendes på, og finde egnede virksomheder og institutioner hvor udviklingen mod denne anvendelse kunne foregå. Oplysningscentralen kunne i tillæg være patentrådgiver, således at anvendelsen af ny viden altid blev patenteret og dermed sikret i forhold til at øge vækst og velfærd for nationen. Også det sociale og psykologiske miljø på arbejdspladsen kunne oplysningscentralen formidle viden om, for at skabe interaktioner mellem mennesker der i videst mulig omfang bygger på kritisk tænkning og viden om bias og andre psykologiske fælder der nemt leder til illusoriske opfattelser af hvad der fører mod målet.