Det er på samme tid fascinerende og skræmmende, at den muslimske vrede endnu engang springer ud i fuldt flor, her på cirka samme tid som Salman Rushdie udgiver sine erindringer om et liv med fatwatruslen[1]. Vi er ikke kommet videre på 23 år. Denne gang skyldes miseren, som I nok har opdaget, en underlødig film om Muhammeds liv. Den overdriver Muhammeds og hans følgere ugerninger ved Islams oprindelse (selvom ikke alt er taget ud af den blå luft) og som filmkunst har jeg svært ved at forestille mig at det kan gøres værre. Men det bør være inderligt ligegyldigt – for muslimer såvel som ikke-muslimer. Det er bare en dårlig, privatproduceret film. Den slags vil komme igen. Vi kan ikke ændre enkeltpersoners dårlige stil i den måde de kritiserer religion. Det man forhåbentlig kan ændre, er den overdrevne fornærmelse og vrede vi ser gang på gang fra alt for mange muslimer.
Det er vigtigt at forstå hvor lidt det er værd at fokusere på filmen. Ikke alene vil sådan noget altid opstå – det er ikke engang altid nødvendigt at den ”fornærmende” kunst rent faktisk er fornærmende og faktuel forkert. Tag bare Kurt Westergaards Muhammedtegning. Muhammed var rent faktisk en krigsherre og islamister i dag bruger rent faktisk ham og hans religion som begrundelse for terrorisme med bomber. Desuden blev tegningen lavet som led i et forsøg på, at undersøge udbredelsen af selvcensur – en mildt sagt relevant diskussion. Eller se på Salman Rushdies skæbne. Denne mand, der betragtede sig som en ven af Islam og havde stærke venstreorienterede holdninger, har nu måttet gemme sig i indtil videre 23 år fra en fatwa, der netop er blevet fornyet. Alt sammen pga. en bog, De Sataniske Vers, som på ingen måder var ment krænkende. Rushdie beskæftigede sig med de såkaldte ”sataniske vers”, som Muhammed angiveligt skulle have taget ud af Koranen i sidste øjeblik. Det er en historie som muslimske lærde afviser. Nogle konservative muslimer fik nys om bogen, og pludselig var Rushdies liv forandret for altid. Ayaan Hirsi Ali har også måttet være under konstant beskyttelse pga. hendes rolle i den helt faktuelle islamkritiske film Submission, som også fik instruktøren Theo van Gogh dræbt.
