For nyligt kørte programmet "Gal eller normal" hen over skærmen på DR, et program der satte fokus på psykisk sygdom på en anden måde end de gængse programmer - ved at stille spørgsmålstegn ved, om psykisk sygdom er lig med galskab, og om man kan spotte hvem der har en psykiatrisk diagnose og hvem der ikke har. Deltagerne, hvoraf halvdelen ingen diagnose havde og hvor den anden halvdel bestod af folk, der led af alt fra socialangst til skizofreni, skulle tilbringe et par dage i hinandens selskab og blev udfordret i forskellige situationer, der kan tricke en psykisk lidelse.
Jeg synes programmet var en befrielse! Endelig kom et program, der turde tage fat på fordommene om psykiske lidelser. Og endda et program, der turde vise, at selv professionelle har svært ved at gætte diagnoser. Desuden gjorde det stort indtryk på mig, at de medvirkende - både de professionelle, men i særdeleshed deltagerne - havde mod til at stå frem og udfordre billedet af psykisk sårbare som mærkelige og synligt handicappede. For det er der brug for - psykisk sygdom er stadig tabu og psykiatrien er desværre stadig underprioriteret ift. det somatiske sundhedsvæsen. Det er vi nødt til at gøre noget ved, ved konstant at gøre opmærksom på, at psykisk sygdom ikke bør sygeliggøres - men er noget alle kan blive ramt af - og ved at insistere på, at det ikke er fair, at et brækket ben behandles hurtigere end en depression.
