Jeg sad til en nytårsfest et sted på Sydhavnen sidste år, i en kreds af mennesker som jeg ikke kendte. Værtinden fik den idé, at vi på tur skulle fortælle de andre, hvilke nytårsforsæt vi hver især havde. Jeg gik i tænkeboks, for man vil jo nødig sige noget fordummet og helst heller ikke skyde løs med for mange af de personlige trummerummer i en sådan større forsamling.
Jeg sidder i min lejlighed, godt et år efter og kan konstatere, at mit nytårsforsæt nok engang, ikke blev overholdt – på trods af, at det var velovervejet og fremsagt foran en lyttende samling af mennesker, som efterfølgende nikkede og sagde, at det var et konstruktivt nytårsforsæt. Og hvorfor blev det så ikke det?



























