"De studerende varsler stor demonstration mod SU-reform". "Regeringen vil 'straffe' studerende, der tager mere end to sabbat år." "Unge: Regeringen tvinger os væk fra barndomshjemmet." Det er blot nogle af de overskrifter der pryder politiken.dk i dag, oven på det længe ventede udspil til den varslede SU-reform.
Jeg er studerende. Jeg er studenterpolitisk aktiv i mit studienævn, jeg engagerer mig frivilligt i CBS' studenterorganisation, og jeg kunne skrive side op og side ned om, hvordan jeg synes vi kunne - og burde - forbedre vores uddannelsessystem på gymnasier såvel som videregående uddannelser i Danmark. Og jeg kommer forresten fra en ganske almindelig mellemindkomst-familie, hvor ingen af mine forældre er akademikere. Det er vidunderligt vi studerende kan stå sammen over for politikerne og kræve det de har lovet os; at vi bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Men at det netop er SU-reformen der samler os - dét, synes jeg er pinligt.
