Der er desværre nok ikke så meget nyt under tidens politiske problemstillinger. Også tilbage til J. O. Krag og P. Hækkerup skulle man være ansvarlig, d.v.s. føre borgerligt acceptabel politik, især på det samfundsøkonomiske område. Man fik dog alligevel etableret en velfærdsstat, som generationer nu har nydt godt af. Ganske vist etableret under økonomiske højkonjunkturer i 1960erne.
Nu er tiden så til at renovere denne velfærdsstat under iagttagelse af krise og en aldersfordeling, der betyder, at færre skal forsørge flere. Tag selv bordet er en saga blot. Og der er blevet en fælles bordbøn, at der stort set skal være budgetbalance, man skal undgå sydeuropæiske tilstande. Man ikke bare fornemmer men må konstatere, at den gode, gamle keynesianske underbudgettering er kastet overbord. Man har fået en om ikke ny så stålsat tro på, at det private er mere konkurrencedygtigt end det offentlige. Også på trods af, hvad man i øvrigt ved i nationaløkonomisk teori.
