Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4
/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:10.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:115%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri","sans-serif"; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin;} I efteråret forlod jeg Enhedslisten efter ca. tre års medlemskab. Selvom det ikke er alverden, er det alligevel rigtig svært at forlade et parti, man på mange områder deler værdisæt og holdninger med. Enhedslisten er et fantastisk parti at være medlem af og er fyldt med virkelig dedikerede mennesker, der brænder for at gøre en forskel. Alligevel følte jeg, at jeg havde brug for tid til at finde ud af, hvor jeg egentlig hører til på venstrefløjen – ikke bare hvor jeg er mest enig i dag-dag-politikken, men hvor jeg virkelig føler, at mit grundlæggende syn på verden hører hjemme. Det blev en omgang politisk nørderi (tro mig, det er venstrefløjens spidskompetence) med programmer og historie og overvejelser frem og tilbage, indtil jeg fandt ud af, at det for tiden så udskældte Socialistisk Folkeparti vistnok er mit politiske hjem.
