Som jeg har sagt tidligere har jeg stor respekt for lærergerningen. At lærerne bliver fremstillet som dovne mennesker syntes jeg ikke har hold i virkeligheden. Jeg syntes der er stor forskel på synspunkter som, at lærerne er dovne til at lærerne arbejder ineffektivt. At arbejde ineffektivt er noget helt andet end at sige, at lærerne er dovne. Og jeg syntes mest jeg støder på udtryk som ineffektivt i debatten. Det bliver så af de fleste lærere oversat til at de er dovne.
Jeg ser diskussionen om den nye folkeskolereform, som en chance for virkelig at tænke nyt og mere smart i folkeskolen. Hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det at der er en ledelse, der har fuld råderet over sine medarbejdere. Det er lederen der skal stille spørgsmålene til medarbejderne om vi kan gøre tingene smartere på lige netop vores skole. Man kunne f.eks. stille spørgsmål til hvorfor retter alle matematik lærere deres elevers opgaver. Hvorfor siger man ikke, at en matematik lærer f.eks. retter opgaver for en hel årgang. Det kunne måske frigøre nogle ressourcer hos de andre matematik lærere på årgangen, der så kunne forberede mere eller hjælpe til andre steder. Den matematik lærer der retter opgaver for de andre lærere har måske ikke så mange fag eller andet. Og det kan måske også kun lade sig gøre på de små årgange. Hvad ved jeg. Det er et tænkt eksempel.
