I de glade 1960-70ere fik kvinderne én på den lilla ble. Hvad lignede det, at de smed BHer og roll-ons, fik uægteskabelige børn og tog på ø-lejr heeelt uden mænd. I dag jokker man dem over stiletterne, hvis de indtager højere poster såsom chefredaktør, biskop og - ja - statsminister. Det er de nemlig - iflg. en ny debatbog - kun blevet fordi de er kvinder. Ikke fordi en arbejdsgiver (mestendels mænd) har ansat dem på kvalifikationer, eller at vælgere (50% mænd) har sat kryds.
I nogenlunde samme periode importerede arbejdsgivere i stor stil udenlandsk arbejdskraft, i særdeleshed fra Tyrkiet. Bølgerne gik højt. Der blev klaget over alt lige fra eksotiske dufte og til påståede høns på altanerne. Vi vænnede os dog til både pizzaer, kebaber oma. og til døgnkiosker, grønthandlere, taxachauffører, rengøringsarbejdere og hvad der ellers er nødvendigt for, at den etniske dansker kan opretholde livet. Så langt så IKKE så godt, specielt fordi de - på lige fod med os andre - får børn, som frekventerer skoler, gymnasier og universiteter. Hvad laver de dog dér? Skulle de ikke snarere blive andengenerations pizzabagere? Og hvorfor går de med tørklæde og ikke lilla bleer eller prinsesse Mary hatte?
