For nylig blev jeg et begreb klogere(eller dummere om man vil). Et begreb jeg ikke troede fandtes, nemlig: Absolut relativitet. Det var i forbindelse med den evindelige diskussion omkring dannelse versus kompetencer i folkeskolen, hvor jeg havde sat spørgsmålstegn ved om værdierne i folkeskolens formålsparagraf er absolutte, hvortil jeg fik responsen, at de såmænd var absolut relative. Den anden part udtrykte forståeligt nok bange anelser ved min påstand om, at folkeskolens formålsparagraf var udelukkende relativ og dermed til konstant forhandling, da demokratiets luner så ville være i fare. Demokratiets status kan/kunne ikke undergraves ifølge min dejligt diskussionslystne ”modpart”. Værdierne i folkeskolens formålsparagraf var altså absolut relative, da vedkommende også indrømmede, at vi i frygt for totalitetens undertrykkelse måtte indfinde os med, at relativismen også skulle have sin bid af kagen. Derfor var værdierne i skolens formålsparagraf ikke til forhandling og samtidigt ikke absolutte!
Hvis du er forvirret, så er vi to! Eller også misforstår jeg noget grundlæggende.
