Som tidligere SF'er er jeg lettet over den sidste uges begivenheder. SF's opløsning er blevet beskrevet som en fiasko - et udslag af umodenhed hos de folketingsmedlemmer, der ikke ville acceptere salget af Dongs aktier til Goldman Sachs.
Det er forkert. Det er al ære værd, at Karsten Hønge og et mindretal i folketingsgruppen turde bryde partidisciplinen. Set i tilbageblik var SF's regeringsdeltagelse en umulighed. Regeringsgrundlaget var så højredrejet, at det tvang SF til at sluge den ene kamel efter den anden.




























