Polioforeningens arvtager, PTU i Rødovre, står for at genåbne sit rehabiliteringscenter efter an omfattende ombygning og udvidelse. Humoristisk sans er virkelig gavnlig i livets mere bizarre situationer, som f.eks. hvis en læge ser ganske uforstående ud, når jeg nævner sygdommen polio, der ellers har været en af menneskehedens svøber siden oldtiden. Desværre må jeg sige, at sådanne "lægelige eksperter" næppe er ene om deres uvidenhed, for ellers ville der være langt større opbakning omkring de tilbageværende polio-ofre, der for de flestes vedkommende efterhånden befinder sig i det, jeg vil kalde "alderdommens vår", og hvoraf mange nu også er blevet ramt af post-polio.
Hovedrepræsentanten for en samlet poliobehandling her i landet hedder PTU og er det foreløbig sidste led i arvefølgen efter Landsforeningen mod Børnelammelse (: polio), der blev stiftet i 1945 og skiftede navn til Polioforeningen i forbindelsen med indvielsen af rehabiliteringscentret på Tuborgvej 5, den 30. april 1956. Store globale polioepidemier i 1940'erne og især 1950'erne havde opskræmt befolkningen, der blev vidne til, hvordan ialt mindst 24.000 sunde og raske danskere - flest børn - blev ramt af den frygtede poliovirus, der angriber centralnervesystemet og alt for ofte bringer kvælningsdøden eller alvorlige handicaps. Offerviljen var stor, og Polioforeningen fik ikke bare økonomisk støtte af de syges slægtninge, men af andre, der kunne se, at der måtte skabes gode vilkår for genoptræning og behandling, ikke mindst fordi der først kom en brugbar vaccine i 1955, så alle - også de selv - var længe i fare for at blive ramt.
