Professor i filosofi: Dit ansigt kan koste dig dyrt i retten

Vi mennesker tror ofte, at vi ved, hvad vi mener, og hvorfor vi handler, som vi gør. Så enkelt er det dog ikke. Der er gennem de seneste årtier lavet rigtig meget forskning, der viser, at vores vurderinger og handlinger ofte er påvirket af en lang række forhold, som vi overhovedet ikke er bevidst om.

For eksempel har eksperimenter vist, at vores vurdering af, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre – om man f.eks. bør legalisere euforiserende stoffer eller tillade ægteskab mellem familiemedlemmer – kan påvirkes af, om der lugter godt eller dårligt, der hvor man befinder sig, om man har en dårlig smag i munden, eller om man har vasket hænder, inden man tager stilling.

Spørger man folk, om de mener, deres vurderinger er blevet påvirket af omgivelserne, svarer de altid benægtende. Men forskningen viser noget andet. Vi bliver påvirket af omstændigheder på utallige måder, og det sker ubevidst.

Hvad skal man så sige til det?

Man kan naturligvis blot trække på smilebåndet og konstatere, at det menneskelige sind er uigennemskueligt og forunderligt. Men der er også en anden side af sagen. Undertiden træffer vi mennesker beslutninger, der har stor betydning for vores eget eller andres liv.

Hvis vi i de situationer er påvirket af ubevidste og helt irrelevante forhold, da er det en mere alvorlig affære. Tænk blot på de afgørelser, som dommere træffer ved vores domstole!

Men kan man tænke sig, at dommere, der er særdeles veluddannede, som arbejder inden for de snævre rammer, som lovgivning og retspraksis sætter, og som tager deres arbejde alvorligt, skulle være påvirket af ubevidste forhold, når de fælder en dom?

Svaret er desværre bekræftende. Det er i de seneste 10 år gennemført stribevis af videnskabelige eksperimenter og studier, som viser, at retlige vurderinger af skyld og straf meget vel kan være influeret af en lang række ubevidste forhold.

For eksempel viser studier, at:

Et ansigts fysiognomi – om det fremstår mere eller mindre tillidvækkende – har betydning for, hvordan vi vurderer andre personer, herunder hvor hurtigt forsøgspersoner mener at have tilstrækkelig mange og gode beviser til at fælde dom i straffesager. Ansigtstræk har formentlig influeret på strafudmåling i en række sager om alvorlig kriminalitet.

Mennesker er meget dårlige til at tage stilling til tidligere begivenheder – som f.eks. hvor meget en tiltalt i en straffesag vidste og kunne tage højde for – uden at komme til at inddrage viden om begivenheder, der indtraf efter det, man skal tage stilling til.

Påvirkning med tal, der er helt irrelevante for den sag, som man efterfølgende skal tage stilling til, kan komme til at influere på ens afgørelser (i et nyligt tysk eksperiment udført på erfarne tyske dommere viste forudgående påvirkning med henholdsvis små og store tal sig efterfølgende at give sig udslag i flere måneders forskel på den fængselsstraf, dommerne udmålte i en fiktiv sag om voldtægt).

Følelsesmæssige påvirkninger kan influere på både afgørelse af skyldsspørgsmål og udmåling af straf (også selvom følelserne ikke engang er fremprovokeret af den sag, man skal tage stilling til). Og følelser influerer på ens evne til at håndtere store mængder information (som f.eks. detaljerne i en retssag).

Den vinkel, som en tiltalt bliver filmet fra, når man ser personen på video, kan påvirke ens tilbøjelighed til at vurdere vedkommende skyldig. I øvrigt påvirker det også ens vurdering, om øjevidner afgiver udsagn på video eller live.

Dette er blot nogle ganske få eksempler. Men hvad skal man sige til dem? En forståelig reaktion er nok, at det godt kan være, at der findes mange af den type eksperimenter. Men at dommere via deres erfaring netop er i stand til at skærme sig mod den slags.

Selv om det er helt korrekt, at man ikke uden videre kan slutte fra eksperimenter, der i en del tilfælde er udført på almindelige forsøgspersoner, til konklusioner om forholdene ved domstolene, så gælder det dog: at helt almindelige mennesker også kan indgå i domstolenes arbejde (nemlig som lægdommere), at en del eksperimenter faktisk er udført på dommere, og endelig, at der også er studier, der vedrører faktiske retlige afgørelser.

Så hvad bør man gøre?

Vi har i Danmark en meget dygtig dommerstand. Men man skal også forstå, at det, at man er dygtig, og at man gør sig meget umage, desværre ikke er et tilstrækkeligt værn mod ubevidste påvirkninger.

Den store udfordring er derfor at åbne sindet for den internationale forskning og overveje, hvordan man bedst muligt kan sikre domstolenes virke mod de ubevidste trusler, der risikerer at rokke ved netop den upartiskhed, som bør være domstolenes kendemærke.

Det kræver en inddragelse af forskning og grundige overvejelser, hvis man skal sikre, at Justitias blik faktisk er blændet.