Vi kender coachen som en vejleder og leder af en gruppe eller enkeltperson. Alle kan principielt tage uddannelsen som coach, hvis de har pengene til at betale for uddannelsen. Således kan mine medborgere købe en certificeret en magt til at vejlede og lede uden særlige forhåndskundskaber end tidligere interesse i lede andre indenfor et felt. Men coachuddannelserne holder sig ikke kun til at skabe effektive erhvervsledere, men uddanner også pædagogiske ledere, der kan forme unges og voksnes privatliv i den rigtige retning. Er det et problem?
For at svare på det, må vi finde ud af, hvad bliver man god til ved at tage en coachuddannelse? Diverse uddannelser skriver på deres hjemmesider om værktøjer til at skabe kraftfulde relationer og blive en god kommunikator, der kan motivere andre og forandre andres liv. Tænk lige over uddannelsens mål, prøv at undersøge coachinguddannelser på nettet og oplev, hvilket magtfuldt medmenneskeligt område de slår sig op på. Jeg tænker, at de må bruge megen tid og omhu på at overveje deres ansvar, når de udvælger de værktøjer, som uddannelsen udbyder?
