Druk og Danmark er ikke decideret synonymt, men det er lidt for tæt på. Den danske drukkultur er voldsom. Danske unge har europarekord i druk, og 700.000 danskere – mere end en ud af ti – drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det koster liv, det koster livskvalitet og det koster leveår.
De negative konsekvenser rammer ikke kun drukkenboltene, men deres partner, børn og forældre. Og de negative cirkler spreder sig derfra videre ud i samfundet, til fordrukne slagsmål, der gør gaderne udsikre og til det i forvejen pressede sundhedsvæsen, der belastes af de sygdomme, som druk medfører eller forværrer.
Dansk alkoholpolitik er meget liberal og giver rige muligheder for et usundt overforbrug. Alle har et ansvar for eget forbrug og vaner, men det er så skadeligt at drikke, at brugen af alkohol, ligesom af f.eks. tobak, også er et samfundsanliggende. Løsningen er ikke forbud, men gerne nudging og lidt flere forhindringer, der kan hæmme druk. Forskning viser, at højere priser og mindre tilgængelighed giver mindre forbrug.
Den danske lægeforening har netop fremsat ni forslag for at imødegå problemet, bl.a. at forbyde salg af alkohol mellem kl. 22 og 8 og generelt på tankstationer, indføre minimumspriser på alkohol, forbyde reklamer for alkohol, mindre tilgængelighed for unge og alkoholfrie ungdomsuddannelser.
Foreløbig vil ingen af Folketingets partier tale om meget mere end forbud mod salg af alkohol på tankstationer. Det er forståeligt, hvem gider være den, der lukker festen? Men noget må gøres, og det er faktisk muligt. For 30 år siden forsvandt alkohol fra kantinerne via alkoholpolitik på arbejdspladserne. Rygeloven gældende fra 2007 gjorde det så besværligt at være ryger, at det førte til, at 320.000 stoppede.
Regeringen vil reformere sundhedsvæsnet og indføre en ny folkesundhedslov med fokus på forebyggelsen. Husk at indtænke, hvordan alkoholforbruget kan mindskes.
fortsæt med at læse
