Velfærdsstaten er Danmarks kronjuvel. Et samfund, hvor ingen falder til bunds, og alle kan komme i skole og få lægebehandling og en værdig alderdom. Opbygget gennem generationer af visionære politikere og en bedrift, som det meste af verden misunder os.
Men flere og flere danskere fravælger det offentlige. Det gælder skolerne, hvor mere end hver femte elev nu går i privatskole. En fordobling på 15 år. Det gælder sundhedsområdet, hvor andelen af operationer, som privathospitaler står for, er femdoblet på 20 år, og hvor knap 3 millioner danskere har en privat sundhedsforsikring. Det gælder dagpengesystemet, hvor over 400.000 lønmodtagere har en privat arbejdsløshedsforsikring.
Vi er ved at miste tilliden til den offentlige velfærd. Mere end hver anden dansker tror ifølge målinger ikke, at de vil få den rette behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Og ifølge en undersøgelse sidste år tror halvdelen af os, at den offentlige velfærd bliver værre det næste årti.
I det lys kan det synes at være rettidig omhu at sikre sig selv og familien med private ordninger. Dem er der intet galt med. Privatskoler, privathospitaler og forsikring er ikke problemet. Problemet er, at politikerne i mange år har udsultet det offentlige, så de private alternativer fremstår mere lokkende. Ikke i en ond mening, men for at fremme effektiviteten og økonomien. Det er på tide at spørge, om ikke tiden er kommet til at sadle om. Den danske offentlige sektor er meget strømlinet – i en grad, så embedsfolk fra Finansministeriet rejser verden rundt for at lære kolleger i andre lande om budgetstyring. Den danske økonomi er i topform, den offentlige gæld er ekstremt lav, og der er overskud på statens finanser.
»Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi også har et stærkt velfærdssamfund i fremtiden. Men det kommer til at kræve mere af os at have det«. Sådan sagde statsministeren til Kommunalpolitisk Topmøde sidste år. Sandt. Men det kræver også mere af politikerne. Statskassen bugner, og råderummet er igen og igen blevet opjusteret, så det burde være muligt at investere i velfærd. For ét er sikkert: Fortsætter udviklingen, bliver der mindre og mindre af velfærdsstaten tilbage.
fortsæt med at læse
