Fortidens københavnske byplanlæggere var visionære, da de i 1947 udtænkte den såkaldte Fingerplan, som bestemte, hvordan hovedstadens vokseværk skulle udvikle sig. Genialt at se København som selve håndfladen, der kunne bære den største vækst og give plads til det grønne i kilerne mellem de fem fingre op mod Sjællands største købstæder.

Én ting kunne fremsynetheden dog ikke tage højde for, for dengang tænkte ingen i klimaforandringer og bæredygtighed. Men det gør Tegnestuen Vandkunstens vildt nytænkende bud på en ny Fingerplan. Klimatænkning og princippet om bæredygtighed gennemsyrer den nye vision for hovedstadsområdet, og selv om rigtig mange af forslagene ikke kan gennemføres her og nu, må man håbe, at man på regionalt og kommunalt niveau tager tænkningen bag til sig. De udfordringer, regionen står over for, kræver nemlig, at klima, biodiversitet og social sammenhæng prioriteres højere end det, vi har været vant til: at såkaldt økonomisk vækst bestemmer, og at resultatet bliver pensionskassers og developeres metervarebyggeri.