Alt er under hastig forandring på den internationale scene. Det virkede som rettidig omhu, da regeringen kort før jul i 2023 indgik en banebrydende forsvarsaftale med USA, som tillader, at der permanent kan placeres amerikanske soldater og amerikansk materiel på dansk jord.
Men i dag er situationen en ganske anden. Med Donald Trumps stormløb mod Grønland er USA nu den mest direkte trussel mod rigsfællesskabets territoriale integritet.
At være mandagstræner og kritisere regeringen for at indgå forsvarsaftalen er nyttesløst. Også denne avis bakkede helhjertet op dengang, og trods Grønlands-krisen er USA stadig vores overordnede sikkerhedsgarant.
Men et element af forsvarsaftalen – som vi og andre også var bekymrede for dengang – fremstår som dybt problematisk. I aftalen giver vi afkald på strafferetlig jurisdiktion over amerikanske styrker, efterretningsagenter og såkaldte private contractors. Danmark kan dermed ikke retsforfølge amerikanske styrker for handlinger begået på dansk territorium – heller ikke selv om det er handlinger, der intet har med militær aktivitet at gøre, og som foregår uden for de tre jyske baser, som aftalen centrerer sig om.
Lovforslaget om forsvarsaftalen har netop været i høring, og både Institut for Menneskerettigheder, Dignity og Amnesty International er stærkt kritiske. Ikke bare er omfanget af USA’s immunitet og rettigheder mere omfattende end tidligere; de er tilsyneladende også en del mere omfattende end i tilsvarende aftaler, som Sverige og Norge og andre Nato-lande har indgået.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder kan forsvarsaftalen være i strid med uskrevne grundlovsnormer, og Dignity bekymrer sig for, at den gør det muligt for USA at udøve tortur og andre menneskeretskrænkelser på dansk territorium, uden at Danmark kan stoppe, undersøge eller retsforfølge det.
At styrke forsvarssamarbejdet med USA var naturligt og klogt, da aftalen blev indgået for godt et år siden, og er det grundlæggende stadig.
Men tiderne har ændret sig markant, efter at Donald Trump kom til magten, og regeringen bør i den grad lytte til kritikken af lovforslaget. Måske kan forsvarsaftalen ikke genforhandles, bordet fanger som bekendt. Men måske kan implementeringsloven lempes lidt, og det må i al fald som minimum undersøges, om den er grundlovsstridig eller – som nogle eksperter mener – kræver en folkeafstemning for at blive vedtaget.
fortsæt med at læse
