Man tror det knapt. Men her godt fem år efter at coronasmitten begyndte at sprede sig på de danske minkfarme, og kimen dermed blev lagt til den minkskandale, som rystede tilliden til retsvæsnet og har kostet samfundet dusinvis af milliarder kroner, ja så spøger minkene igen i dansk politik. For som Politiken har beskrevet de senere dage, kæmper Danmark for tiden en ensom kamp i Bruxelles for at få en undtagelse fra det kommende EU-forbud mod minkavl.
De små rovdyr er kommet på EU’s liste over invasive arter, og dermed bliver minkavl forbudt i hele unionen fra 2027. Altså med mindre det lykkes Danmark at få en særordning, som giver de eksisterende danske minkavlere lov til at fortsætte deres drift.
Hvorfor Danmark så krampagtigt forsøger at holde fast i minkene, er svært at forstå. Erhvervet blev i meget dyre domme nedlagt under coronapandemien, og eftersom kun seks minkfarme siden er genåbnet, har det i dag ingen større økonomisk betydning.
Og dyrene lider. Selv under de bedste omstændigheder er minkopdrættet ekstremt barskt og smertefuldt for dyrene – og dem kan man roligt sige, at der ikke er i Danmark for tiden. Tværtimod er to af landets største minkvirksomheder blevet politianmeldt og er for tiden under efterforskning for brud på dyrevelfærdsloven. Videomateriale offentliggjort af Oasa, Dyrenes Alliance og Anima viser hårrejsende billeder fra farmene af mink med kødsår, manglende ører og haletip som følge af kannibalisme.
Så hvorfor i alverden bruger Danmark tid, energi og politisk kapital på at kæmpe for en særordning? Det ønsker ingen i regeringen rigtig at svare på. Da denne avis sidste uge henvendte sig, sendte ministrene og ordførere som i et spil politisk Sorteper, på uværdig vis opgaven med at forklare den danske enegang, rundt mellem sig.
Ministeriet for Grøn Trepart henviste først til Venstres landbrugs- og dyrevelfærdsordfører, der igen henviste til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V). Men heller ikke han var åbenbart den rette, så til sidst endte Sorteper hos finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht, som i et intetsigende svar bare henviste til, at regeringen havde besluttet at stemme mod EU-forordningen, der ville forbyde mink.
Håndskyheden siger næsten alt. Sagen stinker. Det eneste rigtige er at droppe den danske enegang. Minkene har lidt og kostet Danmark alt rigeligt allerede. Nok er nok.
fortsæt med at læse
