Vi vil gerne give danskerne noget mere albuerum i deres økonomi«, sagde Mette Frederiksen, da hun i denne uge lancerede planen om at nedsætte elafgiften til det lavest mulige niveau. Pris: 7 mia. kr.
Argumentet gik igen, da regeringen få dage efter bebudede en lettelse af chokolade- og kaffeafgiften. Pris: 2,4 mia. kr.
På imponerende kort tid har regeringen valgt at hælde 10 mia. kr. i initiativer, der skal gøre det billigere at være dansker. Det er vanskeligt at finde visdommen i at bruge statens stadig voksende overskud på nedsættelse af diverse afgifter, men det er direkte stødende, at Mette Frederiksen taler om at give øget albuerum til danskerne over en bred kam.
De danskere, der har allermest brug for en hjælpende hånd og »mere albuerum«, har hun nemlig i stedet givet en ualmindelig kold skulder. For med den anden hånd har Mette Frederiksen gennemført en reform af kontanthjælpen, som pr. 1. juli sendte 21.000 af dette samfunds svageste borgere ned på den laveste ydelse. Det er en øjeblikkelig stigning på 4.700 personer.
Denne avis har beskrevet, hvordan reformen har sendt uskyldige udsatte ud over kanten. Vi har beskrevet, hvordan en kvinde er sat ned i kontanthjælp, fordi hun som barn var med sine forældre på et udlandsophold og dermed nu regnes for indrejst til landet på lige fod med de borgere regeringen forsøger at ramme: Flygtninge og indvandrere.
Trods groteske eksempler og opråb fra fagfolk, står statsministeren fast på en reform, som ifølge regeringen vil skaffe job til 750 borgere. En dråbe i havet i en dansk arbejdsstyrke med over tre millioner i beskæftigelse.
Det kan undre, at en socialdemokratisk ledet regering har samvittighed til økonomisk at straffe nogle af samfundets svageste borgere samtidig med, at statsministeren giver »noget mere albuerum« til resten af befolkningen. Og så taler vi slet ikke om de betragtelige skattelettelser, der venter den vellønnede mellemklasse som en ekstra bonus til nytår.
fortsæt med at læse
Sænket elafgift kan have en ubehagelig sideeffekt
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
