Under stor fanfare har de fire partiledere holdt borgerligt konvent, og de har stået skulder ved skulder både på Christiansborg og på Bakken. Alt sammen for at overbevise vælgerne om, at De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne udgør et seriøst og sammentømret blåt alternativ til SVM-regeringen.
Det er nu slut. I hvert fald for en tid.
For De Konservative afmonterer reelt det fælles borgerlige remtræk indefra med solobeslutningen om at indgå finanslov med den SVM-regering, den blå kvartet forsøgte at gøre sig til et alternativ til. Det mest interessante i dette års finanslov er ikke den serie af skatte- og afgiftslettelser på elbiler, energi og fødevarer. Det interessante er De Konservatives kup, der omformer den politiske topografi i flere dimensioner frem mod det folketingsvalg, der skal afholdes senest i efteråret 2026.
For det første afslører det, at der ikke findes et reelt blåt alternativ, selv om både den konservative formand, Mona Juul, og de andre blå partier forsøger at afdramatisere situationen.
For det andet viser den konservative formand for første gang det politiske knytnæveslag, der skal til for at slå igennem blandt vælgerne. Finanslovens skattelettelser til arbejdende seniorer er et konservativt fingeraftryk, der er designet – og velegnet – til at fiske vælgere ikke mindst hos DF og Danmarksdemokraterne.
For det tredje efterlader SVM-regeringen – og særligt statsminister Mette Frederiksen (S) – to af sine mest loyale støtter tilbage med lange næser. Både SF og De Radikale havde regnet med, at dette års finanslov skulle bære deres klare aftryk. Med god grund. Begge partier har sat rigeligt med politisk kapital på kontoen ved både at stemme for regeringens politik og senest ved at frede Mette Frederiksen i den penible sag om de forsvundne sms’er under minksagen.
Men der var ingen tak for sidst fra regeringens side. Kun en kold skulder. Som magtpolitik er det et mesterstykke, der viser, at ingen pris for Mette Frederiksen er for høj for at slå det blå Danmark tilbage til start.
fortsæt med at læse
Mona Juul spiller højt spil – men hun har en plan
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
