Det yderste højre er blevet en lige så stor udfordring for det demokratiske Europa, som den autoritære venstrefløj var i 1970’erne.

Overalt testes borgerlige partier i disse år af den samme type fristelse, som socialdemokratierne modstod i efterkrigstiden i deres opgør med de røde kommunister. Den hollandske provokatør Geert Wilders har netop vundet ugens lokalvalg og kan blive en afgørende magtfaktor efter parlamentsvalget i juni. De nordeuropæiske lande er igen kampplads for et demokratisk opgør, nu på den borgerlige fløj. Lige siden daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1999 udbrød om Dansk Folkeparti, »stuerene, det bliver I aldrig«, er det stort set kun gået fremad for de højreradikale partier i Europa. Med massiv repræsentation i nationale parlamenter, byråd og Europaparlamentet må det konstateres, at de yderligtgående nationalkonservative partier nu opfattes som stuerene. Men lige så enslydende de højreradikale partier er i deres hetz mod fremmede, vrede over internationalt samarbejde og sværmeri for hårde straffe og autoritær opdragelse, lige så forskelligt har landene imødegået udfordringen. Fra total afvisning over omfavnelse til indlemmelse i regeringssamarbejde. Højreradikale skal bekæmpes Danmark står tilbage som skræmmebilledet. De danske partier har valgt den om muligt værste tilgang ved at kopiere Dansk Folkeparti. Fra både venstre og højre er Dansk Folkeparti blevet omfavnet, og resultatet er, at tilslutningen er mindsket, men indflydelsen til gengæld øget. Danmark har et af Europas mindste højreradikale partier – men med størst politisk indflydelse.